Digitalisering

Her kan du læse mere om mine blogindlæg omhandlende digitalisering og lokalpolitik.


Digitalisering bør prioriteres højere på den politiske dagsorden

Hvis Danmark skal forblive et land med velstand, et land med vækst og et land med en høj grad af frihed, så skal digitaliseringen prioriteres højere på den politiske dagsorden. Det skyldes at digitalisering har ført til, at flere virksomheder kan producere mere og skabe adgange til nye markeder, hvilket betyder at velstanden og levestandarden er øget over de sidste 20 år i Danmark. De digitale værktøjer der er blevet produceret af mindre virksomheder og teknologi-giganter har gjort det lettere for almindelige mennesker at kommunikere og skaffe sig adgang til viden.

 

Digitalisering fylder ikke meget på den politiske dagsorden i øjeblikket, hvor der i skrivende stund ikke findes et IT- eller digitaliseringsudvalg på Christiansborg. Lokalt er digitalisering heller ikke prioriteret, for eksempel i Solrød Kommune har byrådet ikke prioriteret digitalisering, og aktiviteterne om digitalisering bliver varetaget af en fælleskommunal forening i hovedstadsområdet, med varierende ejerskab i kommunerne. Det burde prioriteres højere, da digitalisering er en af de største katalysatorer for vækst og frihed i dagens Danmark.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Nationalbanken afviser e-kronen

Hvis Danmark skal være til at finde blandt de mest digitaliserede lande om fem til 10 år fra nu, så skal Danmark have en anerkendt kryptovaluta.

Berlingske kunne den 19. januar 2018 berette, at den danske nationalbank ikke ønsker at udvikle en national anerkendt kryptovaluta, hvilket ellers ville kunne matche de ambitioner som den svenske nationalbank har sat i søen. Ideen om en dansk kryptovaluta flugter ellers godt med de investeringer, som staten har foretaget i emnet, som for eksempel på IT Universitet i København, hvor et helt forskningscenter er dedikeret til forskning i kryptovalutaer og blockchain teknologier m.v.

Hugo Frey Jensen (nationalbankdirektør) argumenterer for, at Dankortet udgør en digital valuta og man derfor ikke behøver at udvikle en kryptovaluta der kan bruges af borgerne. Dette er efter min mening en helt forkert fremgangsmåde der anlægges af nationalbanken, især hvis man ønsker at højne det danske digitaliseringsniveau, så Danmark forhåbentligt kan indhente Estland, Sverige med flere.

Derfor håber jeg på, at nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen og Nationalbanken kommer på bedre tanker og støtter op om udviklingen af e-kronen.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Overgangen til open source i Barcelona vil antageligt fejle

IT-mediet Version2 (1) kunne den 16. januar 2018 berette at kommissæren for teknologier og digital innovation i bystyret i Barcelona, Francesca Bria, vil sætte gang i en udskiftning af bystyrets software. Dette er med henblik på, at bystyret i Barcelona gradvist skal overgå til en “open source” (som i free and open source) systemportefølje. Det er et ambitiøst projekt, da der er tale om en total udskiftning af brugernært software såvel som back-end software.

 

Jeg erkender, at min viden om spansk e-government og om de spanske kommuners tilgang til digital forvaltning er meget begrænset, men jeg ser nogle helt klare problemstillinger med den strategiske fremgangsmåde. Disse er som følgende:

  1. Hvorfor gå i gang? Ifølge El Pais (2) så vil kommissæren sætte gang i omstillingen på grund af økonomiske hensyn og for at sikre genbrug. Økonomisk i den forstand at det ikke skal koste nær så meget i licensomkostninger.
  2. Hvorfor lokal udvikling? Har Barcelona et så stort software-community? Fokus burde være på funktionalitet og ikke på licensformer. Det kunne jo være et proprietært produkt ville kunne løse opgaven bedre og mere omkostningseffektivt end et tilsvarende open source produkt.
  3. Opbygning af et lokalt “Community”, hvor udviklingsopgaver tildeles til. Dette kan virke i strid med den europæiske udbudslov, hvor udbud kan have grænseoverskridende interesser og udbud over en hvis størrelse skal meddeles TED (EU tidende), så virksomheder i alle EU lande kan byde på opgaven.
  4. Ekstrem tæt deadline. Overgangen forventes at skulle ske inden  udgangen af 2019, hvor der er valg til bystyret.
  5. Licensomkostninger er, som regel, ikke den største udgift ved drive IT-løsninger, men der findes naturligvis undtagelser. Open source software (som i FOSS) er ikke nødvendigvis billigere at opretholde drift på eller udvikle funktioner til. Især ikke, hvis der først skal skabes et “community”.

 

I Danmark har visse kommuner slået sig sammen i såkaldte brugergrupper der har udbudt udvikling af for eksempel ESDH-systemer (fx SBSYS) og organisationsstamdata (fx OS2MO) samt KOMBIT. Der udfordringer med de førnævnte danske modeller, men de har hver især deres styrker, nemlig at fokus har været på funktionalitet og der findes mere end en aktør der investerer i udvikling og som sidenhen bruger det. Andre modeller blandt kommuner har væres Digitaliseringsforening Sjælland og Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), hvor foreningerne har forsøgt at bistå medlemskommunerne med implementering af IT-løsninger og udbud af nye systemer der måske kunne vise sig at have fælles værdi.

 

Det er med andre ord fokus på i et fællesskab at udvikle funktionalitet eller udbyde funktionalitet som kan deles mellem kommunerne. Der er ikke nødvendigvis fokus på at systemer udvikles med henblik på at udgives som open source. Dermed sagt så vil vil de fleste af de førnævnte danske modeller kunne anvendes til at få IT-løsninger der er “best of breed” og ikke bare open source.

 

Dette blogindlæg er ikke en kritik af open source eller FOSS produkter og services. De har bestemt deres berettigelse, dog er open source og FOSS ikke vidundermidler og FOSS produkter er ikke nødvendigvis bedre til organisationers eller brugeres behov. Der skal oftest være en individuel bedømmelse af, hvilket kommercielt og proprietær software der kan udskiftes og hvilket organisationen skal forblive på. Et eksempel som Version2 beskriver er München, hvor bystyret er på vej til at skifte tilbage til en Microsoft baseret platform. Dette er bl.a. fordi bystyret ikke kunne få den funktionalitet det efterspurgte på via den open source platform, som bystyret havde valgt.

Den rette fremgangsmåde

Jeg har, som tidligere skrevet, intet imod FOSS eller open source. Produkterne skal dog vælges med omhu i forhold til de relevante funktioner der efterspørges af organisationen, i dette tilfælde bystyret i Barcelona.

Det som er vigtigt for at en kommune eller anden organisation kan få mere funktionalitet til lavere omkostninger er:

  • Hvad vil bystyret opnå og hvorfor inden deadline i 2019.
  • Hvordan skal bystyrets organisering være med henblik på at nå bedre resultater ved brug af IT.
  • Hvilken type software kan betragtes som best of breed inden for bystyrets forskellige domæner. Og vil disse kunne implementeres inden deadline i 2019? Set i forhold til udbudsprocesser og kravspecifikationer m.v.
  • Hvilken licensform kan bystyret forhandle sig frem til med den eller de valgte leverandører.
  • Hvor godt kan leverandøren eller leverandørerne understøtte IT-løsningen.

Konklusion

Bystyret i Barcelona vil antageligt opleve, at overgangen til free and open source software (FOSS) ikke vil lede til de ønskede resultater og dermed fejle. Dette skyldes at fremgangsmåden der beskrives på henholdsvis El Pais og Version2 indeholder en række problemstillinger herunder brud på lovgivning og en ekstrem tæt deadline. Bystyret burde hellere undersøge, hvilken type organisering og software der skal til for at gøre bystyrets administration endnu mere effektivt.

Kilder

  1. URL: https://www.version2.dk/artikel/barcelona-vil-skifte-windows-linux-1084041
  2. URL: https://elpais.com/ccaa/2017/12/01/catalunya/1512145439_132556.html

Teknologier og ikke politik forandrer samfundet

I dag læste jeg en spændende artikel fra mediet Altinget.dk, hvori Rasmus Nielsen der er udgiver og formand gør opmærksom på, at det altid har været teknologier der har drevet forandringer. Nielsen gør opmærksom på, at politikerne i udgangspunktet kun lovgiver om forandringerne efterfølgende.

Blandt de observationer, som Nielsen gør sig i artiklen er følgende:

  • Uber.
  • AirBnB.
  • Bitcoins og andre kryptovalutaer.

Dette er ganske gode observationer, og for mig giver det anledning til følgende betragtninger:

  • Politik kan bruges til at skabe rammerne for udvikling, hvis de rette politiske profiler og dagsordener er tilstede.
  • Politik bør skabe de bedst mulige rum for udvikling af nye teknologier for at forblive velstående og skabe de relevante konkurrencefordele.
  • Teknologivirksomheder skatteoptimere, da skattelovgivningen er unødig kompliceret.

 

God ide til borgmesteren 19-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Datasikkerhed og IT-sikkerhed er emner der bliver mere og mere vigtigt, at kommunens administration og forvaltninger får styr på bruger- og adgangstyring og sikring af personhenførbare data. Kalundborg Kommune har lige haft en sag, hvor flere tusinde personnumre lå tilgængelige på kommunens hjemmeside, ligeledes har Middelfart Kommune haft sag, hvor alle med adgang til internettet potentielt set kunne tilgå kommunens sagsbehandlingssystemer og andre fagsystemer. Sådanne forhold er stærkt kritisable og er med til at undergrave borgernes frihed.

Min ide tager sit udgangspunkt i, at Solrød Kommune får en decideret IT-sikkerhedsstrategi med tilhørende handlingsplan. Et punkt i handlingsplanen kunne være tilslutningen til den fælleskommunale forening “OS2”, som har en scanningsmotor til kommuners hjemmesider med henblik på at identificere personnumre m.v., så disse kan fjernes og ikke udstilles til uvedkommende.

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

God ide til borgmesteren 09-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Jeg har en ide, som jeg tænker også vil have din interesse. Solrød Kommune skal som bekendt spare op mod 7 % af budgettet for kontoen Fælles Telefoni og IT fra 2018, og Solrød Kommune har som bekendt ikke en digitaliseringsstrategi der kan bruges til at prioritere projekter og investeringer ud fra. For at understøtte at Solrød Kommune vil kunne opnå den fornødne prioritering til at realisere en sænkelse i budgettet for Fælles Telefoni og IT fra 2018 og frem, da vil jeg foreslå, at byrådet opretter et midlertidigt politisk udvalg til dette formål. Udvalget kan organiseres ud fra  §17 stk. 4 under Styrelsesloven, og udvalget kunne for eksempel kaldes for Digitaliserings- og optimeringsudvalget.

Udvalget skal behandle og opkvalificere digitaliseringsprojekter samt projekter vedrørende optimering af kommunens forretningsprocesser. Dette er med henblik på at sikre, at Solrød Kommune får mere ud af investeringerne i informationsteknologier og digitalisering og fremtidssikre sin forretnings- og IT-arkitektur.

En fremtidssikring af kommunens forretnings- og IT-arkitektur vil gøre det muligt at kunne omprioritere ressourcer, der ellers ville gå til bureaukrati, til bedre velfærd herunder skattelettelser. Det vil skabe mere frihed og på sigt mindre bureaukrati.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

God ide til borgmesteren 04-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Jeg stod med morgenkaffen i en min vanlige kaffekop der hjemme og tog en slurk. Pludseligt kom jeg i tanke om endnu en god ide, som jeg gerne vil dele med dig, og jeg fik næsten kaffen galt i halsen. Det er jo mandag, så tingene har det med at gå skævt den første dag i arbejdsugen. Jeg kan i øvrigt læse på kommunens hjemmeside, at byrådet holder møde i aften med henblik på, at få stemt konstitutions-aftalen igennem, det bliver spændende er jeg sikker på.

Jeg har bemærket, at Solrød Kommune har brugt lidt ekstra på kontoen “Fælles Telefoni og IT” i 2017 (23,3 millioner kroner) set i forhold til 2016 (20,6 millioner kroner), og administrationen nu forventer at skulle skære ned på omkostningerne i 2018 og fastholde et budget på 21,66 millioner kroner for årene 2019 og 2020. For mig virker det som en sænkning af budgettet på 7 %, hvilket må siges at være ambitiøst, set i lyset af Solrød Kommune ikke har en digitaliseringsstrategi eller en kanalstrategi.

Min ide tager sit udgangspunkt i, at Solrød Kommune får formuleret en forretningsorienteret digitaliserings- og kanalstrategi, hvori kommunens mål med optimering ved hjælp af IT opstilles. På den måde har administrationen, direktionen og byrådet nemmere ved at prioritere, hvilke projekter der skal sættes i gang og hvilke der skal stoppes eller helt lukkes. En forretningsorienteret digitaliserings- og kanalstrategi vil gøre det mere sandsynligt at Solrød Kommune vil kunne indfrie målet med at sænke omkostningerne til fælles telefoni og IT. Jeg synes også det vil være en god ide at publicere digitaliserings- og kanalstrategien på kommunens hjemmeside, så vi borgere også har mulighed for at orientere os i, hvad kommunen styres efter.

Du ønskes en god mandag og et godt byrådsmøde.

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Giv patienterne valgfrihed

Jeg er af den holdning, at patienterne skal have størst mulig valgfrihed også i forhold til måltider.

I disse dage er der mange historier om, at halal-kød serveres til patienterne på hospitalerne i Region Sjælland. Det har haft betydning for en kandidat til regionsformandsposten i Region Sjælland. Her trak Dansk Folkeparti sig fra en konstitueringsaftale på grund af en politisk ambition om at stoppe servering af halal-kød på regionens hospitaler, hvilket ikke gik i tråd med de andre parter i konstitutionen.

Stop for servering af halal-kød er efter min mening en helt forkert fremgangsmåde, da et forbud vil indskrænke patienternes frihed. Den nuværende model, hvor patienterne ikke kan træffe et aktivt valg og som ej heller giver patienterne valgfrihed, er ligeledes ikke et ambitiøs politisk mål.

Jeg vil i stedet foreslå, at politikerne arbejder aktivt for at give patienterne mere frihed også i forhold til valg af måltider på hospitalerne. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af en digital selvbetjeningsløsning. Selvbetjeningsløsningen vil også kunne understøtte patienter med andre behov fx veganere eller folk med præferencer for bestemte typer fødevarer kan opnå mere frihed og større glæde.

Frihed er, at man kan træffe valg på et personligt plan, og den model kan regionen teknologisk understøtte også i forhold til servering af halal-kød på hospitalerne. Selve udviklingen af en selvbetjeningsløsning forventes ikke at være særligt kompliceret, og ligeledes må det forventes relativt nemt for Region Sjællands IT-afdeling at sørge for at selvbetjeningsløsningen vil kunne driftes sikkert.

Køkkenerne, der står for produktion af mad til hospitalerne, vil til at begynde med opleve en smule mere kompliceret produktion i dagligdagen. Med de rette værktøjer og den rigtige implementering vil både køkkenerne på hospitalerne og leverandørerne kunne bidrage til, at borgerne får flere valgmuligheder. På sigt så vil den rette implementering af selvbetjeningsløsningen give køkkenerne muligheden for at opretholde en omkostningseffektiv produktion af mad.

Jeg vil derfor anbefale politikerne i Region Sjælland at arbejde for mere frihed for patienterne i stedet for at implementere begrænsninger.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance

Lavere omkostninger til fælles telefoni og IT i 2018

Kan Solrød Kommune virkelig spare 7 % på kommunes forbrug af fælles telefoni og IT, når kommunen ikke har en digitaliseringsstrategi? Solrød Kommune brugte i 2016 ca. 20,6 millioner kroner på fælles telefoni og IT, men kommunen havde ingen digitaliseringsstrategi at styre omkostningerne til IT efter. I 2017 forventes Solrød Kommune at bruge 23,3 millioner på fælles telefoni og IT og i 2018, så at det skulle falde til 21,66 millioner, eller med andre ord omkring 7 %.

Kommunen har ikke en digitaliseringsstrategi og man må derfor stille spørgsmålet om Solrød Kommune reelt vil være i stand til at spare omkring 7 % på fælles telefoni og IT. Det er et vigtigt spørgsmål, da budgettet for 2018 indikerer at besparelserne skal realiseres, og kommunens administration samtidigt regner med at budgettet fra 2019 til og med 2020 vil ligge stabilt på 21,66 millioner kroner. Ligeledes vil kommunen med den manglende digitaliseringsstrategi have svært ved at sandsynliggøre, hvordan midlerne der bruges på fælles telefoni og IT reelt skaber værdi for borgerne.

Prioritering

En strategi bruges til at give relevante beslutningstagere den relevante retning for, hvordan organisationen kan udvikle sig. Solrød Kommune har ikke en digitaliseringsstrategi, hvormed kommunens embedsmænd og byrådet ikke har det fornødne overblik over, hvilke projekter der skal digitaliseres, og hvilke der skal udskydes. Det er et problem, hvis kommunens budget forventes at skulle overholdes og endda sænkes. For at imødekomme udfordringen med at sænke budgettet for fælles telefoni og IT, så bør kommunen snarest få formuleret en digitaliseringsstrategi og tidssvarende IT-strategi.

Nye projekter med risikofyldt implementering

Solrød Kommune har tilsluttet sig Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), som kommunens administration og borgmester forventer vil udarbejde en digitaliseringsstrategi, som Solrød Kommune så skal anvende. Desværre har DSD ikke en hjemmeside eller en anden kendt indgang til, at borgere eller andre kan få indsigt i processen med at formulere en digitaliseringsstrategi. DSD har sat et sundheds- og omsorgssystem i udbud, som man forventer vil blive implementeret på en ny og innovativ måde. Den innovative måde vil være risikobetonet og det vil øge risikoen for, at implementeringen af det nye IT-system vil gå galt. Det vil koste kommunen og dermed borgerne penge. Penge som vel at mærke kunne være brugt på velfærd frem for bureaukrati.

Hvordan mon Solrød Kommunes administration og byråd kan prioritere IT-omkostningerne, hvis der ikke findes en digitaliseringsstrategi der er målrettet specifikt til Solrød Kommunes behov? Den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi er på mange områder for generel til, at den kan anvendes med mening i en kommune.

En digitaliseringsstrategi der er udarbejdet af DSD vil lide af de samme problemstillinger som den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi, da kommunerne der indgår i DSD er vidt forskellige organisationer, som har vidt forskellige behov og problemstillinger. Ligeledes har de forskellige kommuner vidt forskellige historier, som også vil betyde, at der er indkøbt teknologier til forskellige formål. Det giver ikke kommunerne de samme forudsætninger for at følge en fælles strategi.

Åbenhed i offentlig forvaltning

For at flere borgere engagere sig i lokalpolitik, så mener jeg, at de strategier og politikker som kommunen styres efter skal være offentlige tilgængelige. Dette gælder især kommunens digitaliseringsstrategi og kommunens kanalstrategi (hvordan kommunen opretholder dialog med borgerne, virksomhederne og foreningerne), da disse strategier i højere og højere grad få indflydelse på, hvordan kommunen fungerer og kommunikerer med borgere, foreningerne og erhvevslivet.

Uden den åbenhed om strategierne, da vil det ikke virke sandsynligt at borgerne vil engagere sig eller at kommunens embedsværk vil blive holdt ansvarlig for de beslutninger der træffes om investeringer i informationsteknologier. Den manglende åbenhed om digitaliseringsstrategien og kanalstrategien indikerer for mig, at der er tale om, at posten til fælles telefoni og IT er en såkaldt “Hassan-pulje”, hvor kommunalpolitikerne kan trække midler ud af, når nye projekter skal finansieres, og man på den måde skjuler de reelle omkostninger i puljen. “Hassan-puljer” er for mig i direkte konflikt med åbenhed i offentlig forvaltning og bør derfor stoppes – også i Solrød Kommune.

Vi må derfor håbe, at tiden til forandring snart kommer igen til Solrød Kommune.

Kilder

  1. Solrød Kommune. (2017). Mål og økonomi 2017 – 2020.

Borgerservice og borgertips

Lad mig starte med at sige, at Solrød Kommune er et godt sted at bo, for det er det. Der findes en fornuftig infrastruktur, der er ikke mange forskellige problemstillinger set i forhold til fattigdom, hjemløse eller hvad der minder om organiseret kriminalitet. Det er jeg glad for, og det bør vi som borgere være glade for, men der findes stadig ting der kan forbedres med henblik at understøtte at livet bliver nemmere og bedre for alle borgere i Solrød Kommune.

 

Et eksempel kunne være tidspunkter for, hvornår borgerservice (oppe på rådhuset) har åbnet, så man ikke skal tage tidligt fri eller møde sent på arbejde for at få ordnet de mere komplicerede sager (spørgsmål, forespørgsler m.m.) med de rette sagsbehandlere ved kommunen. Hvorfor skal de 25.000 borgere tilpasse deres hverdag til borgerservice og ikke omvendt? Det ville give mening at borgerservice i højere grad hvad tid om morgenen eller senere på aften, så borgere i beskæftigelse ville kunne få mulighed for interaktion med kommunen, så det giver mening.

 

Et andet eksempel er ”Borgertip” app’en som Solrød Kommune har investeret i. Den er ikke brugervenlig og dialogen med kommunen, når en sag er indberettet er i det store hele ikke eksisterende. Det giver en lidt underligt situation, når man som borger og indberetter ikke rigtig ved, hvornår eller hvor godt opgaven blev udført. Det skal man selv ud og se med egne øjne.

 

Set i forhold til den manglende brugervenlighed, så burde Solrød Kommune i højere grad involvere brugerne (borgerne) i henhold til de kanalstrategier og borgerservice strategier som udarbejdes. Hertil skal Solrød Kommune i højere grad satse på at få testet borgerservice og digitale værktøjer til borgerservice tidligt i forløbet.