Det nye arbejdsår

På cyklen sprang jeg og af sted til Solrød station det gik. Det nye arbejdsår startede i dag, og desværre overraskede det mig ikke, at DSB også i det nye år startede med tekniske problemer på et eller flere af deres toge. Da jeg sprang af cyklen ved Solrød Station, så meddelte DSB over højtalerne at der var en teknisk fejl på et S-tog oppe i Nordsjælland, hvilket betød at der ville være uregelmæssig drift på linjen mellem Køge og København.

Jeg bliver til stadighed overrasket over statsbanerne og over at selv S-togene nu er i en så ringe en tilstand, at togene skaber regelmæssige problemer for driften på strækningen.

Bortset fra DSBs manglende evne til togdrift, så startede arbejdsåret ganske fint. Selve min arbejdsdag gik med opgaver indenfor projektledelses disciplinen og et par enkelte opgaver inden for IT-arkitketur; men det er først for alvor i morgen, at der kommer liv i styrelsen igen.