Læste bøger i 2019

Jeg fik læst en del bøger i første halvdel af 2019, hvoraf nogle af bøgerne er genlæsning. Nedenfor er et lille uddrag:

  • “Where to play” af Gruber & Tal. (2017).
  • “Notat” af Fosdal (2019).
  • “Patterns of Strategy” af Hoverstadt & Loh (2017).
  • “Scenario Planning in Organizations” af Chermack (2011).
  • “Governance of IT” af Holt (2013).

Jeg regner med at få læst flere bøger om strategisk planlægning og scenarieplanlægning i den anden halvdel af 2019.

Fader frost er på besøg

Vinteren kom til Danmark for alvor. Vinteren gjorde sin entré med -7 graders frost i går og -10 graders frost i dag. Jeg har altid syntes, at vinteren havde sin charme, når man havde mulighed for snevejr og is på vandpytter. Det er også tiden der minder en om sine nytårs forudsæt om flere løbeture, hvortil jeg er glad for at kunne slippe med at tage i et træningscenter, hvor der er noget varmere og dermed lidt lettere at få trænet.

På S-togs fronten virker det til, at der stadig er nogle små problemer med jernbanestrækningen, hvor en køreledning er defekt og dermed påvirker togtrafikken, hvilket også er en gene for os pendlere mellem Ny Ellebjerg station og Køge station. Det er for mig en gåde at BaneDanmark kan have foretaget renovation af strømnettet på jernbanestrækningen, når det allerede nu begynder at være problemer på linjen.

På en noget anden front er jeg i gang med at læse bogen ”Ten Faces of Innovation” af Tom Kelley som i udgangspunktet omhandler, hvordan virksomheden IDEO arbejder med konceptet innovation. Der er nogle interessante bud på måder at arbejde på for at skabe innovation, men samtidigt findes der en lang række aldrende produkter der omtales som innovationer i bogen. Jeg regner med at skrive en boganmeldelse af bogen på min blog enterprisearkitekten.com.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg ønske jer alle en god weekend.

Bogen i uge 16 (2013)

Jeg fik læst bogen ”From Good to Great” af Jim Collins. I og for sig en ganske god bog, men på visse områder synes jeg, at bogen fokuserer for meget på topledelsen frem for sammenhænge og informeret ledelse. De to komponenter kan sammen med den rette organisationskultur påvirke organisationer til at gøre det væsentligt bedre.

Ugens bog

I denne uge vil jeg læse bogen ”Strategy for Sustainability: A Business Manifesto” af Adam Werbach. Bogen er ca. 220 sider lang og fokus er på at opnå en bedre mulighed for bæredygtighed som igen skulle vise sig gode for investorer og generelt for virksomheden.