95 % af Solrøderne skal være tilfredse med servicen i Solrød Kommune

Jeg mener, at flest mulige borgere i Solrød Kommune skal føle at den service, som de modtager fra kommunen er god, og det er desværre ikke tilfældet i dag. Analyseinstituttet EPSI har foretaget en analyse af borgerne i Solrøds holdning til den service, som Solrød Kommune leverer. Undersøgelsen viste at op mod 30 % af borgerne i Solrød Kommune er utilfredse eller meget utilfredse med den service, som de modtager fra Solrød Kommune. Det er ærgerligt, da Solrød Kommune som helhed har et kæmpe potentiale.

Udvikle og udnytte potentialet

Liberal Alliance har fire principper, som jeg vil arbejde ud fra, så Solrød Kommunes potentiale udvikles og udnyttes:

  • Mere frihed.
  • Højere vækst.
  • Mindre bureaukrati.
  • Lavere skatter.

De fire principper er gensidig forstærkende og de er forklaret i nærmere detaljer nedenfor.

Læs mere