Digitalisering bør prioriteres højere på den politiske dagsorden

Hvis Danmark skal forblive et land med velstand, et land med vækst og et land med en høj grad af frihed, så skal digitaliseringen prioriteres højere på den politiske dagsorden. Det skyldes at digitalisering har ført til, at flere virksomheder kan producere mere og skabe adgange til nye markeder, hvilket betyder at velstanden og levestandarden er øget over de sidste 20 år i Danmark. De digitale værktøjer der er blevet produceret af mindre virksomheder og teknologi-giganter har gjort det lettere for almindelige mennesker at kommunikere og skaffe sig adgang til viden.

 

Digitalisering fylder ikke meget på den politiske dagsorden i øjeblikket, hvor der i skrivende stund ikke findes et IT- eller digitaliseringsudvalg på Christiansborg. Lokalt er digitalisering heller ikke prioriteret, for eksempel i Solrød Kommune har byrådet ikke prioriteret digitalisering, og aktiviteterne om digitalisering bliver varetaget af en fælleskommunal forening i hovedstadsområdet, med varierende ejerskab i kommunerne. Det burde prioriteres højere, da digitalisering er en af de største katalysatorer for vækst og frihed i dagens Danmark.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Nationalbanken afviser e-kronen

Hvis Danmark skal være til at finde blandt de mest digitaliserede lande om fem til 10 år fra nu, så skal Danmark have en anerkendt kryptovaluta.

Berlingske kunne den 19. januar 2018 berette, at den danske nationalbank ikke ønsker at udvikle en national anerkendt kryptovaluta, hvilket ellers ville kunne matche de ambitioner som den svenske nationalbank har sat i søen. Ideen om en dansk kryptovaluta flugter ellers godt med de investeringer, som staten har foretaget i emnet, som for eksempel på IT Universitet i København, hvor et helt forskningscenter er dedikeret til forskning i kryptovalutaer og blockchain teknologier m.v.

Hugo Frey Jensen (nationalbankdirektør) argumenterer for, at Dankortet udgør en digital valuta og man derfor ikke behøver at udvikle en kryptovaluta der kan bruges af borgerne. Dette er efter min mening en helt forkert fremgangsmåde der anlægges af nationalbanken, især hvis man ønsker at højne det danske digitaliseringsniveau, så Danmark forhåbentligt kan indhente Estland, Sverige med flere.

Derfor håber jeg på, at nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen og Nationalbanken kommer på bedre tanker og støtter op om udviklingen af e-kronen.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Teknologier og ikke politik forandrer samfundet

I dag læste jeg en spændende artikel fra mediet Altinget.dk, hvori Rasmus Nielsen der er udgiver og formand gør opmærksom på, at det altid har været teknologier der har drevet forandringer. Nielsen gør opmærksom på, at politikerne i udgangspunktet kun lovgiver om forandringerne efterfølgende.

Blandt de observationer, som Nielsen gør sig i artiklen er følgende:

  • Uber.
  • AirBnB.
  • Bitcoins og andre kryptovalutaer.

Dette er ganske gode observationer, og for mig giver det anledning til følgende betragtninger:

  • Politik kan bruges til at skabe rammerne for udvikling, hvis de rette politiske profiler og dagsordener er tilstede.
  • Politik bør skabe de bedst mulige rum for udvikling af nye teknologier for at forblive velstående og skabe de relevante konkurrencefordele.
  • Teknologivirksomheder skatteoptimere, da skattelovgivningen er unødig kompliceret.

 

God ide til borgmesteren 09-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Jeg har en ide, som jeg tænker også vil have din interesse. Solrød Kommune skal som bekendt spare op mod 7 % af budgettet for kontoen Fælles Telefoni og IT fra 2018, og Solrød Kommune har som bekendt ikke en digitaliseringsstrategi der kan bruges til at prioritere projekter og investeringer ud fra. For at understøtte at Solrød Kommune vil kunne opnå den fornødne prioritering til at realisere en sænkelse i budgettet for Fælles Telefoni og IT fra 2018 og frem, da vil jeg foreslå, at byrådet opretter et midlertidigt politisk udvalg til dette formål. Udvalget kan organiseres ud fra  §17 stk. 4 under Styrelsesloven, og udvalget kunne for eksempel kaldes for Digitaliserings- og optimeringsudvalget.

Udvalget skal behandle og opkvalificere digitaliseringsprojekter samt projekter vedrørende optimering af kommunens forretningsprocesser. Dette er med henblik på at sikre, at Solrød Kommune får mere ud af investeringerne i informationsteknologier og digitalisering og fremtidssikre sin forretnings- og IT-arkitektur.

En fremtidssikring af kommunens forretnings- og IT-arkitektur vil gøre det muligt at kunne omprioritere ressourcer, der ellers ville gå til bureaukrati, til bedre velfærd herunder skattelettelser. Det vil skabe mere frihed og på sigt mindre bureaukrati.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

God ide til borgmesteren 04-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Jeg stod med morgenkaffen i en min vanlige kaffekop der hjemme og tog en slurk. Pludseligt kom jeg i tanke om endnu en god ide, som jeg gerne vil dele med dig, og jeg fik næsten kaffen galt i halsen. Det er jo mandag, så tingene har det med at gå skævt den første dag i arbejdsugen. Jeg kan i øvrigt læse på kommunens hjemmeside, at byrådet holder møde i aften med henblik på, at få stemt konstitutions-aftalen igennem, det bliver spændende er jeg sikker på.

Jeg har bemærket, at Solrød Kommune har brugt lidt ekstra på kontoen “Fælles Telefoni og IT” i 2017 (23,3 millioner kroner) set i forhold til 2016 (20,6 millioner kroner), og administrationen nu forventer at skulle skære ned på omkostningerne i 2018 og fastholde et budget på 21,66 millioner kroner for årene 2019 og 2020. For mig virker det som en sænkning af budgettet på 7 %, hvilket må siges at være ambitiøst, set i lyset af Solrød Kommune ikke har en digitaliseringsstrategi eller en kanalstrategi.

Min ide tager sit udgangspunkt i, at Solrød Kommune får formuleret en forretningsorienteret digitaliserings- og kanalstrategi, hvori kommunens mål med optimering ved hjælp af IT opstilles. På den måde har administrationen, direktionen og byrådet nemmere ved at prioritere, hvilke projekter der skal sættes i gang og hvilke der skal stoppes eller helt lukkes. En forretningsorienteret digitaliserings- og kanalstrategi vil gøre det mere sandsynligt at Solrød Kommune vil kunne indfrie målet med at sænke omkostningerne til fælles telefoni og IT. Jeg synes også det vil være en god ide at publicere digitaliserings- og kanalstrategien på kommunens hjemmeside, så vi borgere også har mulighed for at orientere os i, hvad kommunen styres efter.

Du ønskes en god mandag og et godt byrådsmøde.

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Lavere omkostninger til fælles telefoni og IT i 2018

Kan Solrød Kommune virkelig spare 7 % på kommunes forbrug af fælles telefoni og IT, når kommunen ikke har en digitaliseringsstrategi? Solrød Kommune brugte i 2016 ca. 20,6 millioner kroner på fælles telefoni og IT, men kommunen havde ingen digitaliseringsstrategi at styre omkostningerne til IT efter. I 2017 forventes Solrød Kommune at bruge 23,3 millioner på fælles telefoni og IT og i 2018, så at det skulle falde til 21,66 millioner, eller med andre ord omkring 7 %.

Kommunen har ikke en digitaliseringsstrategi og man må derfor stille spørgsmålet om Solrød Kommune reelt vil være i stand til at spare omkring 7 % på fælles telefoni og IT. Det er et vigtigt spørgsmål, da budgettet for 2018 indikerer at besparelserne skal realiseres, og kommunens administration samtidigt regner med at budgettet fra 2019 til og med 2020 vil ligge stabilt på 21,66 millioner kroner. Ligeledes vil kommunen med den manglende digitaliseringsstrategi have svært ved at sandsynliggøre, hvordan midlerne der bruges på fælles telefoni og IT reelt skaber værdi for borgerne.

Prioritering

En strategi bruges til at give relevante beslutningstagere den relevante retning for, hvordan organisationen kan udvikle sig. Solrød Kommune har ikke en digitaliseringsstrategi, hvormed kommunens embedsmænd og byrådet ikke har det fornødne overblik over, hvilke projekter der skal digitaliseres, og hvilke der skal udskydes. Det er et problem, hvis kommunens budget forventes at skulle overholdes og endda sænkes. For at imødekomme udfordringen med at sænke budgettet for fælles telefoni og IT, så bør kommunen snarest få formuleret en digitaliseringsstrategi og tidssvarende IT-strategi.

Nye projekter med risikofyldt implementering

Solrød Kommune har tilsluttet sig Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), som kommunens administration og borgmester forventer vil udarbejde en digitaliseringsstrategi, som Solrød Kommune så skal anvende. Desværre har DSD ikke en hjemmeside eller en anden kendt indgang til, at borgere eller andre kan få indsigt i processen med at formulere en digitaliseringsstrategi. DSD har sat et sundheds- og omsorgssystem i udbud, som man forventer vil blive implementeret på en ny og innovativ måde. Den innovative måde vil være risikobetonet og det vil øge risikoen for, at implementeringen af det nye IT-system vil gå galt. Det vil koste kommunen og dermed borgerne penge. Penge som vel at mærke kunne være brugt på velfærd frem for bureaukrati.

Hvordan mon Solrød Kommunes administration og byråd kan prioritere IT-omkostningerne, hvis der ikke findes en digitaliseringsstrategi der er målrettet specifikt til Solrød Kommunes behov? Den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi er på mange områder for generel til, at den kan anvendes med mening i en kommune.

En digitaliseringsstrategi der er udarbejdet af DSD vil lide af de samme problemstillinger som den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi, da kommunerne der indgår i DSD er vidt forskellige organisationer, som har vidt forskellige behov og problemstillinger. Ligeledes har de forskellige kommuner vidt forskellige historier, som også vil betyde, at der er indkøbt teknologier til forskellige formål. Det giver ikke kommunerne de samme forudsætninger for at følge en fælles strategi.

Åbenhed i offentlig forvaltning

For at flere borgere engagere sig i lokalpolitik, så mener jeg, at de strategier og politikker som kommunen styres efter skal være offentlige tilgængelige. Dette gælder især kommunens digitaliseringsstrategi og kommunens kanalstrategi (hvordan kommunen opretholder dialog med borgerne, virksomhederne og foreningerne), da disse strategier i højere og højere grad få indflydelse på, hvordan kommunen fungerer og kommunikerer med borgere, foreningerne og erhvevslivet.

Uden den åbenhed om strategierne, da vil det ikke virke sandsynligt at borgerne vil engagere sig eller at kommunens embedsværk vil blive holdt ansvarlig for de beslutninger der træffes om investeringer i informationsteknologier. Den manglende åbenhed om digitaliseringsstrategien og kanalstrategien indikerer for mig, at der er tale om, at posten til fælles telefoni og IT er en såkaldt “Hassan-pulje”, hvor kommunalpolitikerne kan trække midler ud af, når nye projekter skal finansieres, og man på den måde skjuler de reelle omkostninger i puljen. “Hassan-puljer” er for mig i direkte konflikt med åbenhed i offentlig forvaltning og bør derfor stoppes – også i Solrød Kommune.

Vi må derfor håbe, at tiden til forandring snart kommer igen til Solrød Kommune.

Kilder

  1. Solrød Kommune. (2017). Mål og økonomi 2017 – 2020.

Kommuneplan: Industri 4.0 ændrer alt

Solrød Kommune skal ændre kommuneplanen for at sikre den fremtidige vækst der skal til for at opretholde et godt serviceniveau til børn, ældre og foreninger. Industri 4.0 kommer til at ændre alt, og derfor skal erhvervsarealerne fordeles anderledes og til andre erhvervsformål.

Industri 4.0 vil betyde, at erhvervslivets produktion bliver digitaliseret og varerne i højere grad produceres lokalt. Industri 4.0 forventes at påvirke dansk erhvervsliv inden 2020. Derfor skal kommuneplanen opdateres, så profitskabende højteknologiske virksomheder kan slå sig ned i Solrød Kommune.

Solrød Kommune er en lille kommune når det kommer til erhvervslivet, hvilket i fremtiden kan skabe nogle udfordringer for at skabe rammer for vækst i kommunen. Solrød Kommune har i sin seneste kommuneplan lagt op til at enkelte arealer lægges ud til virksomheder der beskæftiger sig med logistik. Dermed sagt så må man forvente at erhvervsområderne bør kunne anvendes af andre typer virksomheder end logistik virksomheder, da der i mindre grad vil være behov for transport af varer, når disse produceres lokalt.

Liberal Alliance og jeg vil derfor arbejde for at kommuneplanen tilpasses, så erhvervsarealerne i Solrød Kommune målrettes relevate profitskabende virksomheder, så Solrød Kommune også fremtiden vil være et godt sted at bo og den kommunale service kan finansieres.

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Byrådskandidat (nr. 4 på listen)  for Liberal Alliance i Solrød.

Solrød Politiker Web har meget lange svartider

Solrød Kommune anvender en webapplikation kaldet “Politiker Web”, som borgere og andre kan få adgang til via hjemmesiden, men i den fysiske verden kaldet instant.cohaesio.net; applikationen er simpel og relativt nem at anvende. På trods af dette så svarer webapplikationen meget langsomt, og det er på trods af der antageligvis ikke er ret mange brugere af den (med al respekt for kommunalpolitik).

01 Politiker Web

Politiker Web (Screenshot)

Det virker for mig at se lidt underligt, at en applikation der egentligt skal understøtte en højere grad politisk transparens ikke er mere brugervenlig også set i forhold til svartider.

Ud fra et borgerservice perspektiv, så burde Solrød Kommunes IT-afdeling satse på optimering af applikationen eller en bedre leverandørhåndtering, da det trods alt er tale om en webapplikation der har synlighed blandt borgerne.

Graffiti i Jersie Strand

En ting, som jeg har bemærket, siden jeg flyttede til Solrød Kommune i 2014, er at der utrolig meget graffiti ved broer, tunneller og lygtepæle der står ved gangstierne ved Jersie station og i områderne op til Uglegårdsskolen.

Forstå mig ret, graffiti kan når det er lavet rigtigt, se pænt ud og være med til at forskønne et område, men det er desværre ikke tilfældet med den graffiti der findes i området. Grafitten omhandler ofte stof (hash) relaterede emner, bandetegn og fodboldklubber. Desværre er de førnævnte motiver ifølge min mening ikke forskønnede for området og ikke med til at skabe et bedre Jersie Strand eller Solrød Strand.

IMAG0508

Graffitien kan ses som et symptom på manglende ungdomstilbud og et manglende passende sted, hvor graffitimalerne kan praktisere deres ”kunst”. I storbyer og metropoler er graffiti typisk et symptom på bandeaktivitet og salg af illegale stoffer, og når områder begynder at se hærget ud, så begynder mennesker ofte at legitimere en yderligere forværring, hvilket vil sige at affald smides ud i områderne og hærværk og vold bliver mere almindeligt, da de typer områder tiltrækker mennesker der ofte trives ved negativ opmærksomhed og ved at udøve negative handlinger på lokalsamfundet.

For at ændre udviklingen og gøre området omkring Jersie Station og området op til og med Uglegårdsskolen mere trygt, så skal der mere til end en kommunal indsats. Det kræver bl.a. at vi borgere registrerer graffitien, så de rette mennesker ved kommunen kan få fjernet graffitien, og det kræver at de borgere der enten ser graffitien blive malet anmelder dem der gør det, så politiet og de sociale myndigheder også har mulighed for at reagere. Sidst men ikke mindst så kræver det også der findes fritidstilbud der tiltrækkende og tilgængelige for de unge mennesker er til stede, da man ellers ikke vil kunne vende udviklingen. Ydermere så er det bedre at få behandlet og dermed mindske hærværket end det er at blive ved med at male grafitten over gang på gang.

Solrød Kommune og borgerne spiller begge en vigtig rolle i denne udvikling, både i forhold til at få anmeldt grafitten og få den fjernet, men også med at få engageret de borgere der overmaler offentlige områder i andre aktiviteter. Heriblandt ved:

  1. En bedre borger-tip-app.
  2. En væg/mur hvor de unge kan graffitimale.
  3. Relevante børne og unge tilbud der er tilgængelige på tidspunkter der gør dem attraktive for graffitimalerne.

 

 

Kommunens hjemmeside

Hvorfor har Solrød Kommune en hjemmeside som ikke er særlig brugervenlig og som ikke er særlig køn at se på. Hjemmesidens design har sikkert været ganske populær og ganske moderne tilbage i slutningen af 1990erne eller starten af 2000erne. Fornyeligt har Solrød Kommune fået udarbejdet en ”selvbetjeningsløsning” som skal give brugerne mulighed for at finde frem til de informationer som det forventes at de efterspørger. Det er i sig selv ikke en dum eller dårlig ting, men man kan tænke sig til at hjemmesiden kunne designes så den understøtter de ”brugervenlighed dogmer” som gælder for 2014 frem til 2020.

Jeg har bemærket, at Solrød Kommune i meget stort omfang anvender Borger.dk til håndtering af digitale indmeldelser m.m. og det er for mig en ganske godt, men Solrød Kommune kunne nu gøre det bedre, især når kommunen ikke har åbent for borgerservice i særlig lang tid hver dag.

Hvornår kan borgerne forvente handling?