Fader frost er på besøg

Vinteren kom til Danmark for alvor. Vinteren gjorde sin entré med -7 graders frost i går og -10 graders frost i dag. Jeg har altid syntes, at vinteren havde sin charme, når man havde mulighed for snevejr og is på vandpytter. Det er også tiden der minder en om sine nytårs forudsæt om flere løbeture, hvortil jeg er glad for at kunne slippe med at tage i et træningscenter, hvor der er noget varmere og dermed lidt lettere at få trænet.

På S-togs fronten virker det til, at der stadig er nogle små problemer med jernbanestrækningen, hvor en køreledning er defekt og dermed påvirker togtrafikken, hvilket også er en gene for os pendlere mellem Ny Ellebjerg station og Køge station. Det er for mig en gåde at BaneDanmark kan have foretaget renovation af strømnettet på jernbanestrækningen, når det allerede nu begynder at være problemer på linjen.

På en noget anden front er jeg i gang med at læse bogen ”Ten Faces of Innovation” af Tom Kelley som i udgangspunktet omhandler, hvordan virksomheden IDEO arbejder med konceptet innovation. Der er nogle interessante bud på måder at arbejde på for at skabe innovation, men samtidigt findes der en lang række aldrende produkter der omtales som innovationer i bogen. Jeg regner med at skrive en boganmeldelse af bogen på min blog enterprisearkitekten.com.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg ønske jer alle en god weekend.