Søren Pinds farvel til dansk politik er et tab for Danmark

Det er et tab for Danmark, at Søren Pind har valgt at forlade sin post som minister, sin plads i folketinget og dansk politik. Søren var en ener og han mestrede mange discipliner indenfor politik. Søren havde evnerne til både at skabe opmærksom for liberalismen, men også at kunne indgå brede forlig med politiske modstandere. På den måde skabte Søren et rum som gjorde det umulige muligt og på den måde skabte Søren værdi.

Søren vil blive savnet og jeg håber på, at Martin Geertsen vil kunne overtage på nogle af de områder som Søren forlader med sit exit.

Heldigvis har Danmark stadig et liberalistisk parti, men det hedder ikke Venstre, det hedder Liberal Alliance.

Statsministeren har ret til et privatliv

Lars Løkke Rasmussen er for tiden i medierne omhandlende en sag, hvor han efter sigende har fungeret som bisidder (se kilde 2) for sin kone i en personalesag, hvor fru. Løkke Rasmussen angiveligt har haft nogle samarbejdsvanskeligheder med sin chef. Det er som sådan en privatsag, som ikke kommer offentligheden ved og som i udgangspunktet ikke har offentlighedens interesse. Fru. Løkke Rasmussen har antageligt haft behov for moralsk støtte, siden hun efter sigende har haft sin husbond som sin bisidder, når det efter sigende var tale om en personalesag, hvor normal praksis vil være at have sin tillidsrepræsentant som bisidder. Lad fred være med det og det bør være i privatlivets fred.

Det er til gengæld lettere problematisk, at personen med rollen statsminister kan antage, at han/hun på det ene tidspunkt er mindre mindre (se kilde 3) statsminister og i sin “sædvanlige” arbejdstid kan være mindre mere statsminister. Når personen som har titlen/rollen statsminister træder ind på et kontor i en offentlig ejet institution, så vil personen automatisk blive antaget som statsminister (uanset om det er mere mindre eller mindre mindre). Det er desværre ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen har udvist mindre mere dømmekraft, en sådan situation var for eksempel da han var sundhedsminister og købte cigaretter og pølser på borgernes regning, en anden situation da han var formand for GGGI og tog et familiemedlem (på GGGIs regning) med til Brasilien, en tredje situation da han var amtsborgmester og brugte midler på hotelophold, casinobesøg m.v (se kilde 1).  Listen er desværre lang og ikke desto mindre skulle man tro, at en politiker med den tyngde og erfaring samt uddannelsesmæssige baggrund som jurist (cand.jur) havde kompetencerne til at opretholde en professionel dømmekraft.

Jeg vil til gengæld rose statsminister Lars Løkke Rasmussen for sin folkelige- og direkte kommunikation med pressen (via Twitter) efter Ekstrabladet offentliggjorde historien. Det giver et interessant indblik i de kognitive processer hos top-politikeren.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance

 

Kilde 1: https://da.wikipedia.org/wiki/Lars_L%C3%B8kke_Rasmussen

Kilde 2: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/loekke-troppede-op-paa-rektors-kontor-solrun-fyret-som-laerer/7128604

Kilde 3: https://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0

 

Et parti for de flittige

Den 7. april 2018 afholdte Liberal Alliance et glimrende landsmøde. Mødet blev åbnet af Leif Mikkelsen gjorde opmærksom, at 550 medlemmer af Liberal Alliance der var mødt op. Anders Samuelsen gjorde opmærksom på i sin åbningstale, at Liberal Alliance aldrig har haft så mange opnåede resultater som nu. Anders Samuelsen gjorde hertil opmærksom på, at LIberal Alliance mere end et værdiparti, da det også er et reformparti. Hertil gjorde Anders Samuelsen, at Liberal Alliance ikke er bange for at skabe resultater.

På landsmødet kom Anders Samuelsen ind på, at der er hårdt at sidde i regering, hvorfor man også må forvente at få nogle slag og tabe nogle slåskampe, men overordnet set, så vurderer han at Liberal Alliance har gjort det bedre i regering end før partiet i gik i regering, hvilket kan måles på antallet af resultater, som partiet har skabt. I nedenstående citat bemærker Anders Samuelsen ind på partiets holdning til at deltage i regeringen:

“Vi tager ansvar, fordi vi vægter vores ansvar mere end vores forfængelighed” – Anders Samuelsen (Liberal Alliances landsmøde 2018).

Anders Samuelsen gjorde opmærksom på, at Danmark som land og som samfund blevet rigt, fordi danskerne har været flittige. Derfor skal samfundet understøtte at borgerne fortsat kan være flittige, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Det er flid der har gjort Danmark rigt.” – Anders Samuelsen (Liberal Alliances landsmøde 2018).

Hertil gjorde Anders opmærksom på, at Danmark fortsat skal være et åbent samfund også over for udlændinge der ønsker at bidrage fx ved at stifte virksomheder og bygge produkter og løsninger som skaber mere værdi. Dette kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Hvis vi lukker døren til omverdenen, så bliver vi fattigere. Danmark skal være med allerforrest og være en vindernation igen.” – Anders Samuelsen (Landsmøde i Liberal Alliance).

På landsmødet kom Lars Seier også med fine betragtninger, hvortil  han bemærkede en del om det politiske system i Danmark:

“Utålmodighed er en dårlig evne, at have i dansk politik, hvor ting ofte går i står.” – Lars Seier (Landsmøde i Liberal Alliance).

Simon Emil Ammitzbøll-Bille bemærkede i sin tale ved landsmødet, at Liberal Alliance aldrig er kommet igennem med så meget af sin politik, som det har været tilfældet inden for de sidste 15 måneder, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat:

“LA er kommet igennem med mere end på noget andet tidspunkt i Liberal Alliances historie.” – Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Landsmøde i Liberal Alliance).

Det var med andre ord et godt liberalt landsmøde, hvor Anders Samuelsen satte retningen for partiet ved at udpege, at Liberal Alliance skal være for de flittige. Hertil bemærkede Anders Samuelsen, at vi skal arbejde for, at få Danmark i retning af nye solbeskinnede højder.

Mere frihed til borgerne i Solrød Kommune

Mere frihed til borgerne i Solrød Kommune er en nødvendighed for at skabe bedre trivsel og et grundlag for højere vækst. Jeg har opstillet fem indsatser, som jeg mener, at kommunen kunne sætte i gang med henblik på at skabe mere frihed ud fra gode liberale principper.

Afskaf Fingerplanen

Den offentlige sektor har et stort og forgrenet bureaukrati der blandt andet foretager en masse planlægning om, hvordan borgere og virksomheder må placere sig geografisk og inden for hvilke landzoner. Fingerplanen er et eksempel på en overflødig plan, og Fingerplanen er tilmed væksthæmmende, da planen i et meget stort omfang begrænser kommuner, som for eksempel Solrød Kommune i at udstykke arealerne i kommunen. Det vil sige, at selvom man inden for en kort årrække vil opleve, at en stor del af befolkningen vil gå på pension ikke bare kan tildele flere arealer til opdyrkning af erhvervslivet, som ellers ville kunne være med til at finansiere opretholdelsen af velfærdsydelserne og levestandarden.

 

Fingerplanen har indflydelse på en lang række kommuner, hvortil både de bureaukratiske processer bliver påvirket og de lokale erhvervsliv bliver påvirket. Et lokalt eksempel fra før nytår er fra Solrød Kommune, hvor byrådet måtte acceptere, at kommuneplanen kun delvist kunne besluttes, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke havde taget højde for de nærmere processer og mekanismer i udarbejdelse af Fingerplanen. Et andet lokalt eksempel er fra Lejre Kommune, hvor virksomheder ganske enkelt har måtte fraflytte kommunen på jagt efter større og tilgængelige erhvervsarealer, da kommunen ikke kunne allokere mere areal til virksomhederne på grund af restriktionerne i Fingerplanen. Det betyder i realiteten set, at skatteyderne betaler det offentlige (for udarbejdelse af Fingerplanen) for at blive fattigere (tvinge virksomhederne ud af kommunerne omkring Hovedstaden).

Højere vækst på Sjælland kræver et opgør bureaukratiets formynderi og afskaffelse af Fingerplanen.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød.

Digitalisering bør prioriteres højere på den politiske dagsorden

Hvis Danmark skal forblive et land med velstand, et land med vækst og et land med en høj grad af frihed, så skal digitaliseringen prioriteres højere på den politiske dagsorden. Det skyldes at digitalisering har ført til, at flere virksomheder kan producere mere og skabe adgange til nye markeder, hvilket betyder at velstanden og levestandarden er øget over de sidste 20 år i Danmark. De digitale værktøjer der er blevet produceret af mindre virksomheder og teknologi-giganter har gjort det lettere for almindelige mennesker at kommunikere og skaffe sig adgang til viden.

 

Digitalisering fylder ikke meget på den politiske dagsorden i øjeblikket, hvor der i skrivende stund ikke findes et IT- eller digitaliseringsudvalg på Christiansborg. Lokalt er digitalisering heller ikke prioriteret, for eksempel i Solrød Kommune har byrådet ikke prioriteret digitalisering, og aktiviteterne om digitalisering bliver varetaget af en fælleskommunal forening i hovedstadsområdet, med varierende ejerskab i kommunerne. Det burde prioriteres højere, da digitalisering er en af de største katalysatorer for vækst og frihed i dagens Danmark.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Nationalbanken afviser e-kronen

Hvis Danmark skal være til at finde blandt de mest digitaliserede lande om fem til 10 år fra nu, så skal Danmark have en anerkendt kryptovaluta.

Berlingske kunne den 19. januar 2018 berette, at den danske nationalbank ikke ønsker at udvikle en national anerkendt kryptovaluta, hvilket ellers ville kunne matche de ambitioner som den svenske nationalbank har sat i søen. Ideen om en dansk kryptovaluta flugter ellers godt med de investeringer, som staten har foretaget i emnet, som for eksempel på IT Universitet i København, hvor et helt forskningscenter er dedikeret til forskning i kryptovalutaer og blockchain teknologier m.v.

Hugo Frey Jensen (nationalbankdirektør) argumenterer for, at Dankortet udgør en digital valuta og man derfor ikke behøver at udvikle en kryptovaluta der kan bruges af borgerne. Dette er efter min mening en helt forkert fremgangsmåde der anlægges af nationalbanken, især hvis man ønsker at højne det danske digitaliseringsniveau, så Danmark forhåbentligt kan indhente Estland, Sverige med flere.

Derfor håber jeg på, at nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen og Nationalbanken kommer på bedre tanker og støtter op om udviklingen af e-kronen.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Offentligt finansieret forskning er ikke tilgængelig for offentligheden

Ingen kvaler, skatteyderne betaler og forlagene lukrere. Det burde næsten være overskriften for de fleste universiteters forskning i Danmark. Det er, desværre, sådan at selvom forskere der er offentligt ansatte udarbejder forskning og udgiver deres forskning, så er forskningen og den tilhørende viden ikke tilgængelig for offentligheden. Det er på trods af skatteyderne har været med til at finansiere forskningen, og at viden kun kan lede til vækst, hvis den er tilgængelig for skatteyderne, som kan omsætte viden til produkter og services.

 

De videnskabelige artikler, som oftest bliver ‘peer-reviewed’ med henblik på at indgå i et videnskabeligt tidsskrift og på videnskabelige konferencer, er ofte gemt bag betalingsmurer. Disse kan omgås, hvis universitetsbibliotekerne har licens til at de studerende kan tilgå artiklerne, eller ved at interesserede køber sig adgang til en eller flere af de videnskabelige artikler.

 

Forlag som for eksempel Springer Verlag har fundet en fin forretningsmodel, hvor man har været i stand til, med minimumsindsats at udgive artikler til enkelt køb og i bogsamlinger. Dette er sket ved samtidigt, at kræve det kun er gennem forlaget. På den måde formår Springer og andre forlag at lukrere på skatteyderne, da forlagene så også kan fastsætte prisen for adgang.

 

Det er ikke kun de studerende eller forskerne der kan have interesse i den viden der er beskrevet i de videnskabelige artikler. Videnskabelige artikler skaber ikke værdi i sig selv, men kun når viden de indeholder bliver omsat til praksis. Derfor bør videnskabelige artikler, der er skrevet af forskere der er ansat ved et skattefinansieret universitet, være frit tilgængelige.


Desværre er det mindre end 24 % af samtlige videnskabelige artikler der udgives af forskere på danske universiteter der er tilgængelige igennem “Open Access”, hvilket er alt for lavt. Det er helt igennem urimeligt, at en så lille en andel er tilgængelig, set i forhold til, at skatteyderne har været med til at finansiere forskningen til at begynde med. Det er igennem den frie og tilgængelige viden, at højere vækst kan skabes i Danmark og dermed komme skatteyderne til gode.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin

Medlem af Liberal Alliance i Solrød

Overplanlægning i den offentlige sektor

På det sidste møde i byrådet i 2017 blev kommuneplanen for Solrød Kommune vedtaget, dog med en undtagelse set i forhold til erhvervsarealerne mellem Køge Bugt Motorvejen og Ringsted Banen. Disse områder måtte gå tilbage til en status af “Perspektivareal”, da man i planlægningen af kommuneplanen ikke havde taget højde for Fingerplanen 2017. Fingerplanen varetages modsat kommuneplanen af Erhvervsstyrelsen og dermed i en helt anden del af den offentlige sektor.

 

Ifølge Teknologirådet da er der lagt planer for 140 % af det danske territorium, hvilket jo enten indikerer, at man i den offentlige sektor forventer at få Skåne, Halland og Blekinge tilbage fra svenskerne, eller at den offentlige sektor har et for stort fokus på planlægning og at tilgodese bureaukratiet. Jeg kan som teknisk projektleder nikke genkendende til, at planlægning er en herlig øvelse, og jeg kan personligt godt se, hvorfor man i den offentlige sektor kan lide denne øvelse. Desværre er overplanlægning en øvelse der koster samfundet ressourcer og underminere samfundets fleksibilitet og udviklingsmuligheder.

Mindre bureaukrati

En mere effektiv offentlig sektor kræver at der gøres op med overplanlægningen og dermed er der også et presserende behov for et opgør med bureaukratiet og ikke mindst bureaukratiets kompleksitet og omfang.

 

I Solrød Kommune er eksemplet, at omfanget af papirarbejdet i Teknik og Miljøforvaltningen i forhold til kommuneplanen for omfangsrigt til, at formanden for Økonomi-, Teknik og Miljøudvalget har været i stand til at foretage det fornødne opsyn med forvaltningens arbejde på området. Det alene bør være en indikator på at bureaukratiet er blevet for omfangsrigt også i Solrød Kommune. Der bør gøres noget og der bør gøres noget med henblik på udfordre bureaukratiet, der udover at være kompliceret og dyrt også er med til at mindske den frihed som borgere, foreninger og virksomheder kan få.

Mere frihed

For at få mere frihed og et bedre samfund, hvor løsninger findes på de problemer som findes vedrørende:

  • Økonomisk vækst.
  • Teknologisk udvikling.
  • Miljøet og klimaet.

 

Der er med andre ord behov for et opgør med den måde offentlig forvaltning fungerer på og det behov der findes for planlægning. Det opgør ser jeg kun Liberal Alliance være bannerfører for.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød

God ide til borgmesteren 24-12-17

På Solrød Kommunes hjemmeside kan man dele sine gode ideer med borgmesteren. Jeg har derfor sendt denne gode ide af sted til Niels, som jeg håber også vil synes det er en god ide. Det kan måske være at Niels endda vil kæmpe for ideen i byrådet.

Hej Niels,

Først og fremmest så ønskes du en glædelig jul og et godt nytår. Hertil morgen kom jeg i tanke om endnu en god ide, som jeg ved også vil have din interesse. Min ide tager sit udgangspunkt i at få undersøgt behovet for ISO-certificering af de erhvervsrettede og tekniske processer i Solrød Kommune, jeg foreslår dette, da det fremgår i referatet fra seneste byrådsmøde, at Teknik- og Miljøforvaltningen har begået en alvorlig procesfejl i forhold til Kommuneplanen 2017-2029. Dette medfører at en til flere indstillinger skal udarbejdes til Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget samt byrådet vedrørende tilføjelser og ændringer til den nu vedtagne kommuneplan. ISO-certificeringen må bør resultere i implementeringen af bedre forretningsprocesser og et bedre og mere effektivt workflow i Teknik- og miljøforvaltningen. Jeg vil i den forbindelse anbefale at et eksternt konsulentbureau fx VIVE eller Strand & Donslund anvendes med henblik på procesafklaring og implementering.

Fejl af den karakter skaber ikke mere værdi for borgerne, foreningerne og erhvervslivet i Solrød Kommune og det giver ligeledes anledning en alvorlig granskning af de interne processer i Teknik- og Miljøforvaltningen og bekymringer hos formanden for det pågældende udvalg. Jeg har ligeledes bemærket, at Venstre i Solrød (ditogmitsolrod.dk) har bemærket, at der findes et behov for en ISO-certificering af kommunens erhvervsrettede og tekniske processer, og derfor må det også have din interesse.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Sjølin
Medlem af Liberal Alliance i Solrød